Strandjæger-weekenden i Horsens lørdag den 12. og søndag den 13. august 2017

Kære alle

Jeg vil lige gøre jer opmærksom på følgende arrangement der finder sted den kommende weekend i Horsens som er arrangeret af Horsensegnens Strand- og Landjægere. Her er programmet:


STRANDJÆGER – WEEKENDEN

Alle med interesse i strand- og havjagt!

Lørdag den 12. og søndag den 13. august 2017

Strandjægerskydningen: Lørdag fra kl. 0900 til 1600 på Østjysk Flugtskydnings
Center, Kærgårdsvej 14, 8700 Horsens – lige ved motorvejsafkørsel 56.
Der skydes ”banen rundt” på flere forskellige standpladser, hvor du bliver udfordret i
jagtrelaterede skydninger fra skjul, skydepramme og den slags! Du er lige velkommen,
enten du vil konkurrere eller blot træne til jagtsæsonen. For nybegynderne i strandog
havjagt, har Horsensegnens Strand- og Landjægere en stand med grej og gode råd
til denne jagtform. Der vil også være forhandlere, der udstiller lækkert jagtudstyr!
HUSK: Høreværn og briller! Ingen våben i Ø.F.C. klubhuset!
På Ø.F.C. kan der købes mad, drikke, patroner m.v. og der kan anvendes dankort!
Jagtbanen har åbent for almindelig træning

Strandjægerspisning: Foregår lørdag efter skydningen i Horsensegnens Strand- og
Landjægeres klubhus på Horsens Havn, Jens Hjernøes Vej 4, 8700 Horsens.
Her serveres en lækker menu tilberedt af en kok. Pris 125,- kr. Drikkevarer medbringer
du selv. Efter spisningen er der traditionel hyggelig jægersamvær i klubhuset.
Der er mulighed for parkering og campering!
TILMELDING til spisningen på 21 74 05 05 / johnfriborg@gmail.com

Morgenmad, udstyr og sejlads: Søndag morgen kl. 0900 serverer Horsensegnens
Strand- og Landjægere det store gratis morgenbord i klubhuset.
Herefter er der fremvisning af forskellige både, skydepramme og lignende. Vi afprøver
redningsudstyr og lokkesystemer m.v. og ser på alle de medbragte både.
MEN: Vi er afhængige af, at DU tager din kravlepram, skjul, trækpram, lokkesystem,
kajak eller motorbåd med til arrangementet!
Du er også velkommen til at sætte strandjagtrelateret udstyr til salg ved klubhuset.
Følg med på Horsens-sl.dk og strandoghavjagt.dk

Alle er velkomne! Kun tilmelding til spisningen!
arrangør: Horsensegnens Strand- og Landjægere
Husk nu den pram!

 


Læs evt. mere på www.strandoghavjagt.dk

Med venlig hilsen Anders Jakobsen

Kom til åbent hus i Jagtens Hus lørdag den 29. april

Lørdag er der åbent hus i Jagtens Hus for alle interesserede fra kl 10.00-14.00

Adressen er: Molsvej 34, 8410 Rønde.

Der vil bl.a. være mulighed for at opleve hundeopvisning, bueskydning, forlægning af vildt og smagsprøver. Derudover en præsentation om byggeriet og DJ i kantinen.

Se mere her: http://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/nyhedsarkiv/2017/kom-til-abent-hus-i-jagtens-hus/

Jens Bjørn Andersen fra Danmarks Jægerforbund søger iøvrigt nogle hjælpere til selve dagen, der kan hjælpe med formidling/rundvisning. Heraf en jæger, der medbringer sine våben (hagl & riffel) til fremvisning. Hvis du er interesseret i at hjælpe kan du skrive til Jens på jba@jaegerne.dk

Mvh. Anders Jakobsen

Opfølgning på ekstraordinær generalforsamling 1. marts 2017

På den ekstraordinære generalforsamling blev der valgt en ny formand. Den nye formand hedder Anders Jakobsen og er 42 år gammel.

Først og fremmest vil jeg sige tak for valget og tak for den støtte jeg allerede har fået. Om mig selv kan jeg fortælle at jeg er bosiddende i Aarhus og har stor interesse for havjagt. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, foreningens medlemmer og Motorbådsklubben.

Venlige hilsner

Anders Jakobsen

Extra Ordinær Generalforsamling

Århus Strandjagtforening

Klublokalet

Onsdag den 01-03-2017 kl. 19:00

 

Dagsorden

 

  1. Valg af Formand

 

 

 

Der blev desværre ikke valgt en ny formand på Ordinær Generalforsamling.

Derfor bliver der indkaldt til en Extra Ordinær Generalforsamling med eneste punkt på Dagsordenen er valg af ny formand.

 

Hvis der ikke bliver valgt en formand vil konsekvensen blive at Århus Strandjagtforening bliver opløst.

 

Derfor, skulle der være et medlem som kunne tænke sig at prøve foreningslivet som formand for Århus Strandjagtforening vil jeg meget gerne kontaktes.

 

Pbv. Kasserer John Michelsen

 

Tlfnr.: 22 21 17 72

Mail. Johnm97@gmail.com

Generalforsamling
Århus Strandjagtforening
Klublokalet
Onsdag den 08-02-2017 kl. 19:00

Dagsorden

1. Velkomst ved formand
2. Valg af dirigent
3. Formandens beretning
4. Kasseres beretning
5. Indkommende forslag
6. Havneudvalget
7. Valg
8. a. Formand ( Jens Skaarup )
b. Bestyrelses medlem ( Bent Colmon )genvalg
c. Revisor ( Adam Nathansen )
d. Bestyrelses suppleant
9. Lodtrækning til Jagt
10.Eventuelt

Indkommende forslag skal være formanden i hænde senest 7 dage før Generalforsamlingen.
Formand Jens Skaarup / Doktorbakken 7 / 8330 Trige

Der vil igen i år være spisning i Havnens Varmestue kl. 18:00
Tilmelding nødvendig på liste ophængt i klublokale eller på oplyste tlfnr.
Jens – 31 11 31 92
John Hove – 30 82 34 67
John Michelsen – 22 21 17 72
Sidste frist for tilmelding er den 30-01-2017

Pbv. Kasserer John Michelsen

Ny hjemmeside

Ny hjemmeside under opbygning.

På Generalforsamlingen blev det besluttet at hjemmesiden skulle revideres, dette er først skud på den nye hjemmeside. Hvis der er ønsker til indhold og funktionalitet, så tag fat i Søren.

NB. hvis nogen er har interesse i at hjælpe med klubbens historie og evt. billeder fra “gamle” dage, så giv et praj.