Aarhus Strandjægernes Motorbådsklub – Bådoptagning lørdag den 21. juni – med den nye kran

Den nye kran forventes opstillet den 18. juni, – den fælles bådoptagning er derfor i år fastsat til lørdag den 21. juni fra kl. 10.00

Hvis du ønsker at få din båd på land den 21. juni, beder vi dig venligst meddele dette snarest muligt og senest den 1. juni til Emil Nøhr (ved at besvare denne mail) – eller til Emil Nøhr: emilnoehr@live.dk

Evt. spørgsmål kan rettes til Emil Nøhr på mob: 91554116 eller Christian Johansen: 20831166.

Hvis tidspunktet ikke passer dig, så kontakt os, så finder vi et andet tidspunkt.

Kranen er indkøbt af MLV, der er et samarbejde mellem de fem klubber på vestsiden af Aarhus Lystbådehavn. Med den nye kran er det ikke længere muligt at svinge bådene på plads i egne stativer. Den nye kran anbringer bådene i standard stativer afhængig af størrelse, der herefter løftes og køres på plads af MLV’s ”ged”. For at få kranen finansieret, er det fastsat følgende priser:

Kran: 800 kr. per påbegyndt time = 400 kr. for én båd

Kørsel: 150 kr. (per påbegyndt time) – dvs. kørsel både i forbindelse med optagning og søsætning.

Stativleje per uge: 100 kr. – 2 uger = 200 kr. I alt for optagning, søsætning, kørsel to gange og stativleje i to uger: 1.150 kr.

Kranen har 4 spil, – max løft 4x 4,5 t. Samlet løft max 14 t. På kranen er monteret en mastekran på 15 m over asfalt, der kan løfte 1.000 kg.

I samarbejde med MLV vil vi gennemføre kurser i betjeningen af kranen og kørsel med ”geden”.

Vi skulle gerne finde 3-4 medlemmer eller flere, der vil hjælpe med dette. Kun personer, der har gennemført vores eget kursus, kan anvende kranen, – med løft op til 8 tons.

Løft på over 8 t kræver certifikat. P.t. er der to, der har certifikat.

Med venlig hilsen

J. Christian Johansen, Formand Emil Nøhr, Fartøjsinspektør