Åben båd lørdag den 16. august kl.11.00-14.00

Lørdag den 16. august kl. 11.00 -14.00 er Aarhus Standjagtforening og Aarhus Strandjægernes Motorbådsklub vært for et ’Åbent båd’ arrangement. Kom og få en hyggelig dag sammen med dine jagtkammerater. Alle er velkomne – både medlemmer og ikke-medlemmer.

Se vores foreningsbåd, en Mopa II, som vi har fået med støtte fra Nordea Fonden. Vi arrangerer også havjagtture for medlemmer, som kom og hør mulighederne og allerede nu blive skrivet op til en plads.

Vi har også fået 25.000 i støtte fra Danmarks Jægerforbund og 50.000 i støtte fra Sparekassen Danmark til køb af en nyere Mopa. Kom og hør om hvilke tanker bådudvalget gør sig.

Du kan også på nært hold se andre forskellige havjagtbåde og det vil også være muligt at komme ombord på nogle af bådene. Er du nysgerrig på at vide om strand-og havjagt er noget for dig, så vil der være mulighed at snakke med erfarne jægere og dermed blive klogere på de fantastiske oplevelser der findes inden for for strand -og havjagt.

Foreningen tænder grillen og byder på pølser/brød og drikkevarer.
Arrangementet finder sted ved ‘jagtbroen’ som findes på Fiskerikajen i Aarhus Lystbådehavn. Nærmeste adresse er Fiskerikajen 22, 8000 Aarhus C.

Arrangementet er gratis.

Alle er velkomne – både medlemmer og ikke-medlemmer.

Med venlige hilsner

Aarhus Strandjagtforening og Aarhus Strandjægernes Motorbådsklub