Ny foreningsbåd i Aarhus Strandjagtforening og fælles havjagture

Kære medlem af Aarhus Strandjagtforening

Så blev det efterår og en ny jagtsæson kan begynde.

Først en rigtig god nyhed. Bådudvalget har nu fundet den nye foreningbåd. Bådudvalget skriver følgende:

Ny foreningsbåd i Aarhus Strandjagtforening!

Vi har den glædelige nyhed at fortælle, at bådudvalget på vegne af foreningen har købt en Mopa Explorer – takket være midler fra Sparekassen Danmark Hobrofonden og Danmarks Jægerforbund. Se mere her: Aarhus Strandjagtforening – Sparekassen Danmark Fonden Hobro

Båden er kun små 10 år gammel, står som næsten ny og er synkefri, hvilket har været et vigtigt krav for os som forening.  

Medlemskab af foreningsbåden koster fortsat kun 600 kr. Vi håber samtidig, at alle vil være med til at passe godt på båden og give en hånd med, når der er brug for service, maling og vedligehold.

En stor tak til Andreas Bruun Olesen, som allerede har taget båden hjem for at give den ny olie og anden service.

Søndag d. 14/09 kommer båden ned på havnen, hvor vi over nogle dage skal have givet den bundmaling.

Vi glæder os til mange gode ture på vandet i den nye foreningsbåd!

Skriv til Asbjørn Mogensen hvis du ønsker at give et lille nap med i klargøringen af den nye foreningsbåd. Asbjørn træffes på email: asbjornmogensen1@hotmail.com

Ny betalingsperiode for bådmedlemsskab

Vi går ind I en ny betalingsperiode for brug af foreningsbåden. Ønsker du kunne benytte vores foreningsbåd og allerede har været på introkursus, så kan du overføre 600 kr til vores foreningskonto på følgende reg. Og kontornr:

Reg nr: 9070  Kontor nr: 1643607839

Næste periode gælder fra 1. Oktober 2025  – 30. September 2026

Når du har lavet en overførsel så send en mail til Asbjørn Mogensen fra bådudvalget på: asbjornmogensen1@hotmail.com

Så har vi styr på hvem der er bådmedlemmer fra den nye sæson og hvem som dermed har adgang til at booke båden I vores bookingsystem.

Nye bådmedlemmer

Der er plads til flere bådmedlemmer. Hvis du ønsker at blive bådmedlem og aldrig har været på introkursus så overfør kr 600 til foreningskontoen og send ligeledes en mail til Asbjørn. Så sørger bådudvalget for at finde en dato for afholdelse af introkursus. Man må ikke benytte foreningsbåden med mindre man har været på introkursus.

Fælles havjagture

Igen I år vil foreningen arrangere fælles havjagture for foreningens medlemmer. Vi sejler ud om morgen og er hjemme ved middagtid.

Vi har planlagt fælles ture på følgende dage – og andre dage kan også komme I spil:

  1. Lørdag 11. oktober
  2. Lørdag 8. november
  3. Lørdag 13. december
  4. Lørdag 10. Januar 

For skippere:

Skriv til formand@aarhusstrandjagtforening.dk hvis du gerne vil lægge båd til og gerne vil have 1-2 jægerne med I båden. Skriv hvor mange der er plads til og hvilke datoer du kan. 

For jægere:

Hvis du er jæger og gerne vil med på havjagt, så skriv ligeledes til formand@aarhusstrandjagtforening.dk hvilke datoer du gerne vil med.

Praktisk information om turen, mødested, tidspunkt med mere sendes ud ugen før.

Hvis du har spørgsmål er du naturligvis også velkommen til at skrive.

Vær obs på at der kan være flere tilmeldte end der er plads til og at turen aflyses hvis vejret er for dårligt, men det ved vi først dagen før.

Bestyrelsesmøde 11. September

Bestyrelsen afholder møde den 11. September, så har du et eller andet du gerne vil have bestyrelsen til at forholde sig til, så send en mail på formand@aarhusstrandjagtforening.dk

Har du spørgmål eller andet, så send mig en mail på formand@aarhusstrandjagtforening.dk eller giv mig et kald på tlf 51 80 86 92.

Knæk og bræk

På vegne af bestyrelsen

Anders Jakobsen, tlf 51 80 86 92