I går søndag er båden blevet sat på klodser, vi har markeret vandlinjen og slebet bunden, så den er klar til primer og bundmaling. Jeg glemte desværre at tage billeder, men det var fedt, at vi var flere, der hjalp.
Der er i alt 6 arbejdsopgaver tilbage, som beskrives herunder:
Båden skal have fire lag primer, fordelt på fire sæt bøtter i denne rækkefølge:
• første lag: Grå
• andet lag: Grøn
• tredje lag: Grå
• fjerde lag: Grøn
Rækkefølgen står også skrevet på låget af bøtterne, så der burde ikke være tvivl om, hvilken der skal bruges.
2 x Bundmaling
Der er købt én bøtte bundmaling, og båden skal have to lag.
Forslag til arbejdsdage:
Da primer og bundmaling har tørretid, er planen én opgave pr. dag. Datoerne herunder passer ind i min kalender, men man må gerne tage initiativ til at udføre en opgave på andre dage – skriv det blot tydeligt i kommentarfeltet, så alle ved, hvor vi er nået til.
• Tirsdag d. 16/9: Første lag primer (grå)
• Onsdag d. 17/9: Andet lag primer (grøn)
• Mandag d. 22/9: Tredje lag primer (grå)
• Tirsdag d. 23/9: Fjerde lag primer (grøn)
• Onsdag d. 24/9: Første lag bundmaling
• Torsdag d. 25/9: Andet lag bundmaling
Udstyr:
• 6 malerbakker (brug plastikposer, så de kan genbruges)
• 6 malerruller (kan skæres over, så flere kan male ad gangen)
• 3 pensler (brug kun hvis rullerne ikke kan bruges, og informer hvis vi mangler flere.
• 4 x primerbøtter (hver består af en stor og en lille dåse, som blandes i en blandebøtte, inden de hældes i malerbakkerne – undgå at piske luftbobler i når det blandes, og lad det stå i 10 min, så luftbobler driver til tops)
• 1 bøtte bundmaling
Sikkerhed:
Der er indkøbt malerdragter, sikkerhedsbriller, åndedrætsværn og nitrilhandsker, som vi opfordrer alle til at bruge. Hvis dragter og briller kan genbruges, lægges de blot tilbage.
Primeren er meget krads – pas på hud og øjne, og forsøg at male i medvind, så lugten blæses væk fra ansigtet. Har du selv sikkerhedsudstyr, må du gerne tage det med.
Praktisk:
• Alt materiale ligger i den gamle foreningsbåd, da den er mindre tiltalende for en tyv at kigge i, end den nye.
• Genbrugeligt udstyr lægges tilbage dér.
• Alt, der ikke kan genbruges, smides i skraldespandene ved det store sorte skur ved arbejdsområdet.
Fremadrettet:
Mandag eller tirsdag i uge 40 kommer båden i vandet.
I den forbindelse afholder vi sandsynligvis både det første sikkerhedskursus og intro til båden, så flest mulig er klar til sæsonstart – mere info følger.
Mangler jeg at give nogle informationer, eller har du spørgsmål, så skriv endelig!
Med venlig hilsen Asbjørn Mogensen, tlf 23 6993 68, email: asbjornmogensen@hotmail.com