Har du endnu ikke fundet en julegave til din jagtkammerat så er chancen her nu. Den 6. januar stævner Aarhus Strandjagtforening ud fra Aarhus Havn med Hucklas motorsejler. Vi skal på havjagt og der er stadig ledige pladser. For 300 kr pr person får du en dag på Aarhusbugten incl. rundstykker (til din egen medbragte kaffe) og et varmt frokostmåltid. Tilbuddet gælder også for jægere der ikke er medlem af Aarhus Strandjagtforening.
Vi mødes ved parkeringspladsen kl. 7.45 og der er afgang kl 8.00. Forventet hjemkomst ca. kl 16.00
Vær opmærksom på at skipper har ret til at aflyse turen hvis vejret er for dårligt.
Tilmelding sker til formand Anders Jakobsen på tlf. 29 23 71 40 eller e-mail: anjak74@hotmail.com
Sidste frist for tilmelding er 3. januar 2019.
God jul
/Anders Jakobsen, Aarhus Strandjagtforening